Aborrefiskeri kan være svært

Aborrefiskeri kan være svært

 

I starten af ugen, på en grå decemberdag, bipper telefonen. Det er Brian der spørger om jeg er frisk på en tur i weekenden. Og hvilken bedre måde at få et afbræk fra julefrokoster, nissegøjl og gaveræs, end at tage en tur ud efter de ferske rovfisk.

 

I bedste Olsenbanden stil, bliver det hele timet og tilrettelagt. Vi bliver enige om en kort formiddagstur til st. Vejle å, i håb om at overliste nogle af de store sortstribede banditter. Vejrudsigten bliver nøje studeret, grejet pakket, og vi aftaler at Brian fanger rejer aftenen før, mens jeg selv tager i byen (god arbejdsfordeling, hvis jeg selv skal sige det). Vejrudsigten lover klart vejr, med temperaturer omkring frysepunktet. Forhold man ikke er vand til i st.Vejle, hvor det af en eller anden grund ellers altid er lorte vejr.

 

Efter at have købt fiskekort ankommer vi som de første til åen lidt før solopgang. Vi får rigget stængerne til, samtidigt med at det begynder at lysne så småt. Vi klargør begge en medestang med flåd og rejer og en let spinnestang med jig, samtidigt ankommer Martin, som havde været nem at lokke, da Brian dagen før talte med ham. Både jigs og rejer bliver testet, men først da det for alvor bliver lyst, får Brian turens første hug på medestangen, og kan efterfølgende lande en flot aborre på lidt under kiloet.

 

Formiddagen forløber stille og roligt, med langt imellem huggene, til gengæld får vi ikke nogle under 500g. Det er hård arbejde, og der skal arbejdes for hvert eneste hug. Brian prøver også med bundtackle og quivertip, mens Martin prøver spinnestangen med både jigs og blink. Det er dog rejerne, der giver bedst. 

 

Da klokken nærmer sig 11:30, bliver vi enige om at pakke sammen og tage hjem. Resultatet er bestemt ikke overvældende. 2 stk. over kiloet, begge taget af undertegnede, med den største på 1,100 kg. Men hvad gør det. Vi fik en masse frisk luft og en smule aktion.

 

Morten Sørensen