Det korte forår

Det korte forår (2013)

Vinteren var lang og foråret blev kort. En kombination som jeg ikke er tilhænger af og i særdeleshed ikke i år, hvor karpefeberen har var ekstra høj. Så knapt var isen begyndt at tø før man stod klar med oppakningen. Da vi nåede hen i starten af maj var vandtemperaturen oppe på det der svarer til en normal april temperatur og jeg tøvede ikke med at komme afsted. Jeg drog afsted til vandet som var udvalgt til mit forårsfiskeri i DK.


Den første tur var en hektisk fornøjelse, hvor jeg fik det første run allerede efter en halv times fiskeri. Fisken snaggede i sivene og krogholdet røg. Heldigvis fik jeg en chance mere og denne gang lykkes det for mig at lande en flot spejler på 7,6 kg.


Anden tur til vandet var en hurtig overnatning. Taktikken var den samme bortset fra at jeg lå et andet sted så de samme spots kunne fiskes, men nu med bedre mulighed for at få presset fiskene fri hvis de snaggede. Kl. 6 om morgenen kørte den venstre stang for fuld damp og en spejl 9,7 kg var en realitet.


Det blev til en tredje tur inden teamet skulle afsted på årets Frankrigstur. Denne gang blev det til to spejl på 6,5 og 8 kg.

 

Thight lines


Martin