3 dage i fiskeparadis

3 dage i fiskeparadis

Den 9 december 2013 startet min længe ventede orlov med min hustru. I 68 dage skulle vi rejse asien rundt og bare nyde naturen, solen og ikke mindst hinanden. Et af de helt helt store oplevelser for mig var at komme tilbage til Gillham Fishingresort i Krabi syd for Bangkok, hvor jeg i 2010 bl.a. fik en arapaima på ca. 90 kg. En super oplevelse som jeg længe har ville opleve igen. Så da Mette og jeg planlage vores asientur var der ingen tvivl om at jeg skulle have nogle fiskedage i dette fantastiske fiskeparadis.


Gillham Fishingresort er drevet af en engelsk familie som er tosset med fiskeri. Så da faderen i familien Sturt i 2003 købte et stykke jungle nær Krabi var scenen sat til at opbygge et fiskeparadis uden lige. Selvom fiskene er udsat og ikke lige opholder sig i deres naturlige opgivelser bliver der værnet om hver enkelte monsterfisk. Det er en af grundene til at Gillham fishingresort har verdensrekorden i mekong catfish og arapaima fanget på stang. Begge fisk nærmer sig de 200 kg. så der er kæmpefisk i søen.


Tilbage i 2010 havde jeg et fantastisk fiskeri, med adskillige Siamese carp op til lige over de 20 kg. et par amazone redtail og den fantastiske arapaima på 90 kg. Derfor var forventningerne tårnhøje.

Da vi ankommer til søen kan jeg med det samme se at søen er blevet en hel del større. Søen er blevet ekspenderet i de mellemliggende år, for at øge fiskepresset på søen samt for at give mere plads til alle kæmpefiskene. Jeg ser imidlertid også at der er en del lystfiskere med søen på de pladser som jeg havde håbet jeg kunne fisk. Min guide Jeff (en ældre engelsk mand med en speciel personlighed), siger at der er blevet gjort en plads klar til mig lige nede foran min hytte så jeg kan bare gå i gang når det passer mig. Jeg spørg Jeff om der virkelig ikke er andre pladser da jeg havde tænkt mig at ligge i arapaimabugten (Det er her de store arapaimaer holder til ihvertfald tilbage i 2010) eller i modsatte ende. Jeff siger at pladserne er optaget men han har noteret mit ønske. jeg bestemmer imdidlertid at gå en tur rundt om søen og se fiskerne og pladserne an. Måske jeg kunne opsnuse lidt vigtigt information omkring fiskeriet ala 2013. I bugten ved restaurant enden sidder en amerikaner og det har han gjort de sidste 6 dage uden at få en arapaima på land. Tilgenglæd havde han mistet en 6-7 stykker på krogholdet da de er umådelig svære at kroge grundet deres benet gab, hvilket jeg senere hen også får at smage. De næste 20 min. møder jeg 4 fiskere der alle endnu havde en fisk til gode og jeg tænker straks at dette måske godt kunne gå hen og blive en hård omgang med hensyn til at få fisk på land. Halvvejs rundt om søen er jeg nede i den berygtet arapaimabugt som tilbage i 2010 var lukket af for fiskeri så fiskene i søen kunne søge et tilflygtssted. Jeg ser til min overraskelse at det ikke er tilfældet mere og at der tilmed er ca. tre kæmpe arapaimaer rullende i overfalden gør ikke min fiskefeber mindre. I bunden af bugten som nu er åbnet op sidder en super venlig Irlænder, som jeg hurtigt kommer i god snak med. Han har haft 2 dage i bugten og fanget en del catfish og mistet et utal af arapaimaer på mistet kroghold. Alle fisk er taget på en halv fisk helt op af overfaldegrødebæltet som er den grødeform som dækker det meste af søen. Grøden giver søen et naturligt look samt skygge og læ for søens mange rovdyr. Det er ikke noget problem at fighte fisk i grøden, da det er en grødeform som har sine rødder i overfladen.


Tilbage på min egen plads kan jeg simplethen ikke få tankerne væk fra arapaimabugten og jeg opsøger med det samme Jeff og spørg ham hvornår jeg kan overtage irlænderens plads. Jeff bliver lidt irriteret og jeg kan mærke at han synes jeg er lidt for meget fremme i skoene. Hvad med lige at starte fiskeriet du har jo masser af tid til lige at lære fiskeriet at kende. Men jeg er af en helt anden holdning. Jeg ved efter mine mange år som specimen fisker at nøglen til godt fiskeri er at fiske hvor fiskene bliver lokaliseret men det kunne jeg godt mærke at det behøvet jeg ikke at sige til Jeff. Nej her spurgte jeg en ekstra gang om han ikke kune forsøge at booke pladsen til mig som den næste.


Tilbage på pladsen som var blevet rigget klar til mig med rodpod, to bidemelder, to mallestænger, en spand pellet, en spand fisk samt en stol kunne jeg nu komme igang med fiskeriet. Jeg fik af vide fra Jeff at sandsynligheden for at fange en Siamese carp var størst her hvilket var en af de 3 fisk som jeg gik efter at få på land under de næste 3 dages fiskeri. Fiskeriet havde ændret sig en del efter jeg var ved søen i 2010. Dengang fisket man med hjemmerullet 40 mm. boilies på et hair og med et boltrig eller i midtvandet med flåd. Dette var ikke tilfældet mere nu foregik alt fiskeriet med boltrig og kæmpepellet hvilket i første omgang tændte mig lidt af. Mindet lidt om fiskeriet i Epo efter maller.


Med begge stænger placeret i søen kunne jeg læne mig tilbage i havestolen og nyde den varme thailandske sol. Jeg når lige at lukke øjnene før jeg hører en ren tone fra en af bidemelderne. Det er desværre bare ikke min med min sidemands. Hold nu helt ferie hvor der bliver taget line af hjulet. Det er en god fisk han har på krogen. Det viser sig at være en siamese carp på ca. de 35 kg. (alle fisk bliver målt ved løft af en guide da de ikke vil have de store fisk op af vandet). Blodet pumper rundt i mig og jeg tænker please lad mig få den næste fisk. Der går lige knap 10 min. så køre sidemandens spole igen. Midt under hans fight køre min ventre stang for fuld pedal og jeg er straks over den, for til min ærgerelse at miste fisken efter 20-30 meters udløb.