Teamtur 2018

Teamtur 2018

Efter flere indbyrdes snakke om hvilket dansk karpevand årets team tur skulle gå til faldt valget på et vand, hvor det sociale kunne prioriteres. Nu skulle der hygges og som sidegevinst fanges banditter. Efter det klassiske slid og slæb med grejet (gud ved hvorfor vi karpefisker bringer mere udstyr med os, end 3 ugers køretur med familien) landet vi ved vandet som vi glædeligt havde for os selv. Fire pladser blev valgt til lodtrækning. Jeg endte med at være 3. vælger og fik med indre fornøjelse den plads jeg gerne ville have. En plads med masser af fede features og snags, at fiske op ad. Med 4 stænger placeret var det bare og vente og hygge med gutterne med grillmad og øl. Ved 23:00 tiden gik vi alle tidligt til ro efter en lang arbejdsdag. Der gik ikke længe før der var ro i lejren. 



Kl: 01:00 var jeg i dyb søvn og med en irriterende enslydende tone for mine øre. Med et sæt går det op for mig, at det er min Delkim receiver der skriger lungerne ud. Stadig temmelig omtåget får jeg lynet myggenettet ned, iført mig waders da stængerne står i vandet og 10 meter fra bivien. I alt den tid jeg kæmper med at nosse mig færdig til at få taget stagen og få lavet tilslag er der bare en klar bidemelder tone der bryder natteroen og lyser omgivelserne op med sin blå farve. Da jeg når ud til stangen er tonen væk og Morten er af gode grunde kommet ud af sin bedchair, for at se hvad jeg har gang i. Jeg tager stangen og løfter den lodret op og kan svagt mærke små nøk i stangtoppen. FEDT den er stadig på og jeg springer straks op i gummibåden som jeg heldigvis havde gjort klar hvis en evt. fisk skulle gå i snags. I båden på vej ud til fisken kan jeg høre linen synge i nattens stilhed, fedt tænker jeg inderst inde med en vis frygt for at fisken vil hoppe af. Da jeg nærmer mig fisken går linen stille og roligt fri i et zigzag mønster igennem vandet. Jeg har svært ved at presse fisken, da jeg kun har åre til rådighed og de er ubrugelige grundet mine hænder er solidt placeret på stang og hjul. Jeg bestemmer mig for at drive ind til bredden og nogle udhængende træ. Her får jeg placeret en god gren under mine ben i gummibåden så jeg får mulighed for at lave pres på fisken og det giver pote. Med et er den ude på fri vand og jeg slipper taget i gren for at følger fisken. Fisken går ok tungt så jeg er sikker på den er god og det føles super godt. Jeg ser til min frygt at den er direkte på vej på et snagy område med grene og jeg presser på for at få den op i overfladen og det kommer den. Jeg strækker nettet ud efter den, men kan lige akkurat ikke nå og den forsvinder ned i dybet. Jeg presser på, men det er lige som om den har fået sin anden pust. Efter ca. 2 min. som føles som et kvarter kommer den op til overfladen igen og denne gang lige ned i netmaskerne. BANG ON siger jeg til mig selv og udbryder et lille glædes hyl. Hvilken kamp jeg lige vandt der. Stille og roligt får jeg båden, mig selv og fisken sikkert ind til land og til Morten. Sikkert på land åbner jeg nettet og ser en fin spejler i bunden af nettet 10+ helt sikkert siger jeg til mig selv. Morten hjælper mig med at finde vægten og ganske rigtigt går vægten ned og rammer 11,6 kg. Fed start på team touren og jeg er godt tilfreds med det hele. Fisken bliver sacket til næste dag for foto i sommermorgensolen. 


Jeg får hurtigt rigget stangen til igen og får den placeret det samme sted som gav mig den fine spejler. Tilbage i  posen føler jeg mig godt tilpas specielt grundet at jeg nu er ret sikker på jeg ligger i spidsen af den interne konkurrence ;-)



Kl. ca. 03:00 høre jeg endnu en hyletone for mine øre og jeg er langt væk i drømmeland. Men vågner med et sæt og jeg kan se på resiveren, at der er hug på den stang jeg fisker længst væk på en 1,5 m. sandbanke. Uelegant vælter jeg ud af pose og telt og løber direkte ud til stangen for at give tilslag og fisken er heldigvis stadig på, men der går ikke længe før den sidder uhjælpelig fast i grøden. Denne gang er det Martin jeg har fået vækket og han er hurtig til at hjælpe med at holde standen til jeg får waders og gummibåd placeret i vandet. Sikkert placeret i båden med stang og landingsnet kan jagten gå ind. Stille og roligt får jeg halet mig ind på fisken som har sat sig på dybt vand i grøden. Jeg mærker ikke det store til fisken hele vejen ud til den. Jeg tænker et kort sekund at den er hoppet af og bundrigget har sat sig, da jeg får nogle små nøk i stangspidsen. FEDT FEDT FEDT den er stadig på. Lige over fisken begynder jeg at presse fra forskelige vinkler og jeg kan mærke det hele giver sig på bunden og stille roligt er der noget tungt på vej til overfladen. Jeg når lige at se en stor grødeklat komme til overfladen da der lynhurtigt bliver trukket 10 meter line af hjulet. Jeg begynder at pumpe fisken op til overfladen igen og kan ikke helt mærke størrelsen på fisken da der stadig sidder en del grøde på linen. Da fisken kommer op anden gang ser jeg bredsiden af den og kan se at den er større end 11,6’eren og bliver en hel del presset over det da jeg jo sidder i en gummibåd midt om natten på en meget mørk sø uden den store styring andet end en stram line ned til fisken. Efter en 5 min. tovtrækkeri under båden kommer fisken op til overfladen uden den store mængde grøde på linen og jeg ser her at det er storesøster jeg har fået på krogen. Jeg får netrammen godt under fisken og bum så er fangsten sikret. Men et lidt ynkeligt YES YES YES får jeg vækket lejren og jeg begiver mig stille og roligt tilbage med fisken. På land tager Martin imod mig og vi kigger straks ned i netposen og hvilken fisk. Det der er en 15+ Kenneth siger Martin til mig. Jeg løfter nettet hen til unhookingmatten og ja den er ikke lille den fisk. Vi får hurtigt fundet vejeslyngen frem og den store vægt. Med spænding og pandelygten godt fokuseret på vægten ser vi hvordan pilen bare fortsætter nedad indtil den stopper på 20 kg lige ud. Med slyngen regnet fra giver det en vægt på 19,3 kg. WHAT THE F… siger jeg og kigger på Martin. Det er simpelthen for vildt. 


Siden start 90’erne har det altid været en uopnåelig drøm at fange en dansk fisk af denne kaliber og så med hele holdet samlet. Vi kan simpelthen ikke tro vores egne øjne og får hurtigt lagt fisken i en retension sling ved siden af 11,6’eren. What a night tænker jeg uden overhovedet at kunne finde ro i kroppen. Det er simpelthen for vildt det her. Mens Martin og Morten går til ro står jeg og nyder natten og føler mig som verdens lykkeligste mand. Der sker ikke mere om natten for mit vedkommende men jeg er også svært tilfreds med nattens fisk. Da de første stråler rammer bivien får jeg samlet holdet til fotosession, og vi alle kan kun med dyb respekt betragte denne kæmpe skabning på dansk jord. Det er simpelthen bare for vildt, at vi for sådan en størrelse fisk på land på en team tur. Billeder bliver taget og champagnen bliver poppet. Jeg er svært tilfreds med min fangst. Udover mine to fine karper får Brian en 8 kilos skælkarpe samme nat. Vi får ikke mere på denne tur, men for mit vedkommen havde første nats fangst reddet turen for lang tid siden :-).



En fisketur der sent vil gå i glemmebøgerne.


/Kenneth