Teamtur 2019

Teamtur 2019

Engang for længe længe siden, blev det besluttet, at der skulle afholdes en teamtur i kongeriget i det herrens år 2019. En dato blev fastsat og derefter gik snakken omkring hvilket vandhul, mose eller sø, hvor slaget skulle stå. Efter megen debat og kyndig overvejelse blev en lokalitet fastsat. Det blev et hemmeligt sted, som de fleste kun kendte fra folkesagn og endnu færre rent faktisk havde besøgt.

 

Sådan kunne eventyret omkring min nye rekord i skælkarpe let være startet, hvilket den faktisk også gjorde.

I teamet havde vi i starten af året fået fastsat en dato for en dobbelt overnatning og sidenhen fået fastlagt en sø, hvor den årlige teamtur skulle afvikles. Traditionen tro, indbefatter det også en hyggelig intern konkurrence. Der i år blev til en holdkonkurrence, da vi valgte at fiske 2 og 2, på 2 forskellige pladser. På den måde var der mulighed for at dyrke det sociale samvær, samtidigt med at der var gode chancer for både action til alle mand, såvel som muligheden for en god trofæfisk. Samtidigt lå vi ikke længere væk fra hinanden, end at vi kunne mødes alle mand, i forbindelse med de klassiske festmåltider, både morgen og aften, idet det sociale prioriteres højt i forbindelse med vores teamture.


Vel ankommet til søen, får vi fordelt pladser og kan gå i gang med at indrette os, og få gjort foder og grej klart. Fordelingen bliver Brian og Morten på plads 1 og Martin og Kenneth på plads 2. Vi har som sagt ikke fisket nogle af pladserne før, så vi har ikke de store erfaringer eller præferencer i forhold til hvem fisker hvor.


Da vi fisker i hold, bliver vi ligeledes enige om at fiske ”boddy´s”, dvs. at vi skiftet til at tage huggene, uanset hvis stang, der er hug på. Vi har hver 3 stænger med, og Brian og jeg vælger at fodre 3 pladser op, med 2 stænger på hver spot.

Da vi skal fiske over længere tid, vælger vi en taktisk, hvor vi fodre vores pladser godt op med både partikler, pellets og boilies. Dette både for at tiltrække fiskene med et godt duftspor, men ligeledes for at fastholde dem, med mulighed for flere fisk, når de først er kommet ind på foderpladsen.

På plads 2 vælger de en anden taktik, hvor de mere går efter den enkelte fisk og et hug af gange, med mulighed for at skifte plads, ved tegn på froagerende fisk eller anden karpeaktivitet.

 

Vi er heldige med vejret, der svinger mellem sol og lettere overskyet med en svag vind, der blæserne ned i den bugt vi fisker. Efter stængerne er kommet ud i suppen, får vi slået telte op og samtidigt blandet lidt forfoder, så vi kan sidde og hyggemede, mens vi venter på karperne skal finde vores boilies. Det er ren nostalgi at sidde og holde øje med flådet, samtidigt med vi nyder en kølig øl.

Det eneste der mangler er en karpe på måtten bliver vi enige om. Og som om karpeguderne har hørt vores bønner, kører Brians ene stang, der fisker mod egen bred. Fedt fedt fedt... Vi har kun været i gang i få timer, og nu står Brian allerede med flex på klingen og kan nyde en god og tung fight i eftermiddagens solstråler. Som i så mange andre eventyr, ender det hele lykkeligt, da en massiv spejler glider over netrammen. COME ON!! En +9kilos med et ordentligt haleror, må op og posere foran kameraet, inden den ryger retur i baljen.

Ny krogagn på og tilbage på foderpladsen, som suppleres med en ny omgang foder. Mindre end en time senere er der igen hug. Denne gang på en af undertegnedes stænger. Det viser sig at der sidder en skælkarpe fast i den anden ende. Den trækker nålen på vægten ned på 7,6kg. 

Så er det igen Brians tur til at tage den næste fisk og heller ikke denne gang går der længe før, der igen er bud efter en af vores boilies. Denne gang er det dog en lille skælbasse, som kommer ud med det samme igen.



Al den trækken karper på land har gjort os sultne og vi samles alle mand på plads 2, ovre ved Kenneth og Martin, til en god omgang grillmad. Mens jeg har tænderne god plantet i en mør bøf, kører en af Brians stænger. Og da det nu er min tur, laver jeg en Usaint Bolt og spurter tilbage mod pladsen, men kan meget hurtigt konstatere at jeg hverken har fået pakket lunger eller kondi på denne tur. Det lykkedes mig dog at nå frem til pladsen uden at besvime, men da jeg giver tilslag er der absolut intet at mærke, ØV… Nå, man kan jo ikke tillade sig at brokke sig og rigget ryger tilbage på pladsen efterfulgt af en god omgang boilies, hvorefter jeg kan vende tilbage til aftensmaden og det gode selvskab.

 

Mørket sænker sig og så er der igen bud efter en af vores kugler. Denne gang er der vægt bag, da jeg giver tilslag og en god fight er i gang. Det lykkedes mig og karpen i fællesskab at få fat i en af de andre liner, hvorefter krogholdet ryger tæt på land. Pis os´☹ Ud på spotten med rigget igen og der bliver fodret op på ny, hvorefter vi hopper i posen.

Vi har aftalt at, når der har været fast fisk, og man så mister den, så går turen videre til den anden. Det er således blevet Brians tur igen til at tage det næste hug. Det falder midt om natten, hvor min stang ude i suppen kører for fuld pibe. Jeg kalder på Brian og skynder mig ud for at hjælpe ham, men kan konstatere at han allerede står med flexet klinge, da der også er fisk på en af hans stænger. Dobbelt run!! Det er simpelthen for vildt. Jeg tager derfor min egen stang, hvor fisken inden netning, lige tager en tur på tværs af de øvrige liner. Brian har i mellemtiden fået nettet sin fisk og hjælper med at skyde nettet under min hidsigprop. Jeg kan notere mig en skælkarpe på 5,8kg, mens Brian har fået en tyksak på 8,7kg.

 

Brian snupper lige en 6 kilos skæller i løbet af de tidlige morgentimer efter vi har sat vækkeuret for at skifte agn og fodre pladserne op på ny. Vi kan dermed konstatere at Brian har fået turens største fisk (9 kilos spejleren). Det betyder at det er ham, der må afsted efter morgenbasser. Da det stadig er tidlig morgen vælger jeg at smutte tilbage og betragte indersiden af mine øjenlåg, mens Brian hygger med flådet og mosekonens bryg, i den tiltagende solopgang. Jeg når dog ikke lang ind i drømmeland, før der er en konstant tone fra min delkim, på den stang, der fisker ude i suppen. Fisken tager et par gode udløb og da den kommer ind mod land, bliver den bare nede mod bunden og er ikke meget for at komme op og hilse på de 2 morgengrimme fiskere, der står og venter spændt. Efter nogen tid må den dog overgive sig, og Brian kan rutineret skyde nettet ind under en god skælkarpe. Vægten lander på 10,5kg og dermed ny pr. til mig. Det betyder samtidigt at det istedet er mig, der må en tur til bageren, med mindre Martin og Kenneth har nogle overraskelser liggende i sacken fra natten.

 

Mens vi guffer morgenbrød i os, kan vi konstatere at plads 1 har ramt den lige i røven, mens plads 2 så småt er begyndt at vågne op, idet Kenneth har fået en flot skæller på 7,1kg i løbet af natten. 


Dagen går med hyggemede og røverhistorier, og det bliver da også til et par fisk mere, før Brians stang ved egen bred kører. Brian kan fortæller at der er mere vægt bag denne, i forhold til den skæller på 7,1kg han lige har haft på måtten forinden. Den går tungt og da han får den presset op til overfladen kan vi se at det er en massiv og kompakt skæller. Nogle mener at alle skælkarper ligner hinanden, og i dette tilfælde er vi tilbøjelige til at give dem ret, for denne fisk ligner den Brian dagen forinden fik på 8,7kg. Og den ikke bare ligner – det er den samme fisk! Den kan åbenbart ikke modstå Brians Green Beast fra DT 😊 Det er da for vildt er vi enige om, men det skal hurtigt vise sig at blive vildere endnu… For da vi begynder at nærme os aftenen, så er det Brians stang i suppen der kører, men min tur til at den. Jeg er hurtigt over stangen og giver tilslag, BANG ON og fast fisk. Da den kommer ind foran siger Brian; den er god, den her.. og særligt da den ligger bredsiden til, kan vi se en massiv dunk. Og som den gamle garvede fiskerrotte Brian er, så får han ret - for den er God! 13,6kg stopper vægten på og endnu en gang har jeg slået min danske skælkarperekord.

I mellemtiden er Martin også kommet på listen, med en flot skælkarpe og alle har således fået fisk og vi kan med ro i sindet og godt humør, samles til aftensmaden, der består af frisk-bragte pizzaer og kold øl.

Lige så snart solen begynder at gå ned, bliver det dog hurtigt køligt, sammenholdt med knap så megen søvn natten før, bliver vi enige om at gå tidligt til ro (med en lumsk bagtanke og forhåbning, om at skulle op og fighte fisk senere på natten).

 


Og ganske rigtigt. Omkring kl. 2:00 må Brian ud og hive en flot skælkarpe på land. Vi kan dog også høre at der er gang i den over på plads 2, hos Martin og Kenneth. Vi erfarer senere at de har fornøjet sig med et dobbelthug af 2 lækre spejlkarper, en lineær til Martin og en grov fætter til Kenneth.

 

Tidligt næste morgen lægger Morten ud med en flot lille spejler, og kort efter følger Brian trop og trumfer med en skæller på hele 8,3kg, som også ender med at blive turens sidste fisk. Vi pakker tidligt sammen, da flere har planer med familien i løbet af dagen. Men inden vi skilles mødes vi alle og siger pænt farvel og tak for en helt igennem kanon tur, med både rigelig action, hygge, godt vejr, samt store og flotte fisk. Som den sidste officielle handling, er der præmieoverrækkelse, hvor første præmien går til det hold, der har fanget flest kilo. Den eller rettere de præmier/pokaler tager Brian og Morten på plads nr. 1 sig af, godt hjulpet på vej af bl.a. Mortens 2 x pr. i skælkarpe.

 

 

Knæk og bræk

Morten